CLARA
VILHELMINE
Fra panik til et violinværksted i Ramallah
Panikdag. Jeg har ikke fået en praktikplads. Jeg er skuffet og ked af det, men jeg ved også, at når jeg om et halvt år skal søge igen, vil jeg kunne se meningen med det hele.
Et halvt år senere står jeg et helt andet sted – bogstaveligt talt.
“Waḥad limonana, shukran,” siger jeg til manden bag disken – han har allerede fundet citron og mynte frem, idet han ser mig i døren. Han peger på værkstedet overfor, og jeg nikker. Det er dér, jeg plejer at sidde – hos Shehada.
Jeg er rejst tre måneder til Vestbredden for at møde mennesker, der lever livet på trods – og for at udfordre mig selv som menneske og journalist.
De fleste dage ender jeg hos Shehada. Han bygger violiner, og jeg sidder med min computer og skriver. Vi lytter til klassisk musik, ser nyheder og taler om fremtiden. Indimellem sætter vi os ud på gaden, ryger shisha og spiller skak.
Der er altid nogen, der kigger forbi. En ven, en nabo, en studerende. Ham, der lige har fået at vide, at hans bror bliver løsladt efter 30 år i israelsk fængsel. De piercede teenagepiger med deres rockband. Manden, der arbejder tre jobs for at støtte sin familie i Gaza. Eller de to små damer, der griner, mens de gestikulerer på arabisk, fordi vi stadig ikke helt forstår hinanden.
Jeg falder i snak med dem alle. Og pludselig føles det, som om det, jeg troede var et mellemrum i mit liv, ikke er et hul, men en begyndelse.
Værkstedet bliver et symbol på, hvorfor jeg vil være journalist. Fordi jeg mærker, hvornår jeg føler mig mest levende: når jeg sidder i et rum, hvor verden samles i små historier. Når jeg får lov til at være nysgerrig, spørge og forstå mennesker tæt på.
Jeg vil lave journalistik, der mærkes. Fortællinger, der ikke kun handler om konflikt, men også om hverdagsliv, venskab og håb. Om alt det, der gør mennesker genkendelige – også når verden omkring dem falder sammen.
Shehadas værksted, Ramallah, 2025
Uden for værkstedet – vennerne spiller skak og ryger shisha
PRODUKTIONER
PRODUKTIONER
Mens Palæstina bløder, bygger Shehada violiner
Foto: Alma Winther Vonsek
Portrættet af Shehada – violinbyggeren fra Hebron – udkom som en webdok på DHIP’s hjemmeside. Fortællingen kombinerer video, lyd og tekst og giver et indblik i Shehadas liv, hvor håndværk og modstand flettes sammen midt i en hverdag præget af besættelse.
Se webdokkenVideo fra SoMe
Som led i mit samarbejde med The Danish House in Palestine producerede jeg dette opslag til deres sociale medier. I videoen fortæller Shehada om dagen under den anden intifada, hvor han vender sig om for at se, hvor hans ven er — men opdager, at han er blevet skudt.
Se opslaget på Instagram
Scan for at åbne opslaget
Ramallah, oktober 2025 – under fangeløsladelsen
Fra en af de mere kaotiske dage i Ramallah
Jeg sover ikke meget den nat. P1 Morgen har kontaktet mig – de vil gerne have mig med i programmet dagen efter for at tale om den kommende løsladelse af palæstinensiske fanger. Det føles stort – og lidt skræmmende.
Jeg har været live i radioen før: talt om kø på E20’eren og døde dyr på vejen. Men det her er noget helt andet. Emnet er så sensitivt og sårbart, og det er virkelig vigtigt for mig, at jeg ikke fucker op :)
Kort inden jeg skal igennem, skriver TV Avisen:
“Vil du medvirke kort efter, du har været på P1?”
Øhhhhhh… tror jeg, jeg får sagt. “Jeg kan godt prøve?” :)
Efter de to interviews hopper jeg på en taxa ud til Cultural Palace i Ramallah, hvor familierne venter. Der er en intensitet i luften, jeg aldrig har oplevet før. Nogle græder, andre sidder helt stille. Flere fortæller, at de ikke tør fejre af frygt for at blive arresteret – de vil bare kramme deres sønner, når de kommer ud.
Det er en dag fuld af modstridende følelser. Lettelse, sorg, frygt og håb på én gang.
Echo kontakter mig under løsladelsen. De vil gerne lave et videoindslag, hvor jeg fortæller, hvad jeg har set og hørt. Jeg skynder mig hjem efter løsladelsen – totalt bombet, men pumpet af adrenalin – og får skudt nogle videoer af sted.
Det er en dag, jeg aldrig glemmer. Og i dag er jeg virkelig stolt af mig selv – over, at jeg kastede mig ud i det.
P1 Morgen – live fra Ramallah
Tidligt om morgenen forud for fangeløsladelsen var jeg med direkte i P1 Morgen fra Ramallah. Jeg fortalte om stemningen i byen, mens folk ventede på de første meldinger, og svarede på spørgsmål om palæstinensernes håb for en mere varig våbenhvile.
TV Avisen – live medvirken forud for fangeløsladelsen
Tidligt om morgenen inden løsladelsen medvirkede jeg live i TV Avisen, hvor jeg fortalte om situationen i Ramallah og forventningerne til dagen.
Med i TV 2 Echo – dagen for fangeløsladningen
I videoen taler jeg om, hvad jeg oplevede under fangeløsladningen i Ramallah – og deler nogle af de optagelser, jeg selv filmede den dag. Videoen blev udgivet på TV 2 Echos sociale medier og tv2.dk (oktober 2025).
Barbie – kontrol, krop og forvandling
Tekst og foto: Clara Vilhelmine Lund Boytang & Rikke Christiansen
Hun kalder sig Barbie og arbejder på en gentlemen’s club på Istedgade.
Bag glimmeret og de 18 centimeter høje stiletter gemmer sig en ung kvinde med en nøje planlagt strategi – og et stærkt blik for, hvem der egentlig har magten.
Artiklen er en visuel feature om kontrol, krop og forvandling – og om de øjeblikke, hvor
rollen møder virkeligheden, og sårbarheden trænger sig på midt i alt det iscenesatte.
Fanget i midlertidighed
Fortalt af Clara Vilhelmine Lund Boytang
En undersøgelse af, hvordan hjemrejseydelsen og dansk lovgivning rammer flygtninge, der forsøger at forsørge deres børn – og i stedet ender i gæld, psykisk nedslidning og midlertidig uvished.
Børn går på gaden og synger om et frit Palæstina: Er det et overgreb?
Fortalt af Clara Vilhelmine Lund Boytang
Børn danser rundt med flag, fingermaling og sæbebobler, mens de råber: “Fri Palæstina”. Jeg spørger forældre i Børneblokken, hvorfor de tager deres børn med, og hvordan de reagerer på kritikere, der kalder det et overgreb.
Ung og Uetisk – Må man kommentere på andres kroppe?
Konceptdummie udviklet til eksamen – lavet til sociale medier
Ung og Uetisk er et koncept, der tager fat i etiske dilemmaer, unge møder i hverdagen – stort som småt. Denne video spørger, om man må kommentere på andres kroppe – og hvordan man kan sige fra i situationen.
OM MIG
OM MIG
Så hvorfor skal du be' om mig som din kollega?
Det ved jeg heller ikke, om du skal.
Men jeg kan prøve at give dig en fornemmelse af, hvordan det er at have mig som kollega.
Min underviser i journalistik gav os lektier for: Bed dine nærmeste om at beskrive dig.
Så jeg spurgte min mor, min søster og en ven. De sagde blandt andet:"medfølende, sprudlende, tænkende, farverig, lyttende, klog på mennesker, uhøjtidelig og likable."
Andre ting gik igen. Og måske giver de et lille indblik i, hvad du kan forvente.
“Jeg får lyst til at fortælle dig alle mine hemmeligheder”
(sagde han på vores første date)
Det var ikke første gang, nogen gav udtryk for det.
Det sker ofte – både blandt venner og fremmede – at de fortæller mig noget, de ikke har delt med andre. Og jeg tror ikke, det er, fordi jeg stiller de “rigtige” spørgsmål.
Jeg tror netop, problemet er, at mange tror, der findes rigtige spørgsmål.
Jeg er meget lidt berøringsangst, og hvis intentionen er god, så kan du ikke spørge forkert.
Det, oplever jeg, er værdsat i mit journalistiske virke, som kollega og i venskaber.
“Hun har en sjælden evne til at lytte opmærksomt til sine medmennesker, og har altid en god føling med deres behov.”
Og nu skal jeg heller ikke pudse min glorie for meget: Small-talk er ikke min spidskompetence (men hey, bare rolig! - jeg snakker altså også om vejret og det sidste 'breaking' fra Trump)
Jeg griner med dig! Højlydt.
(Disclaimer: skru ned for lyd)
CV
CV
ERHVERVSERFARING
På Vestbredden med fokus på at lave journalistik og blive klogere (sep-dec 2025)
Som trafikvært skal du have et skarpt overblik over trafikken, lave manuskripter til hver melding, opdatere dr/trafik, kommunikere med billister mm. og VÆRE PÅ, når der sendes live! (og det elsker jeg seriøst!)
Trafikvært på P4, DR FYN (Maj 2024 - Maj 2025)
Pædagogmedhjælper - Abildgården (april-aug. 2023)
Her stod jeg i samarbejde med mine kollegaer for planlægning, kommunikation med forældre og ikke mindst omsorg for børnene og deres behov.
Frivillig pædagogmedhjælper - Kibbutz Ein Gev (aug-dec. 2022)
Jeg lærte ekstremt meget om nonverbal kommunikation. Jeg snakker ikke hebraisk, og derfor var det vigtigt at kommunikere med børnene på en anden måde, så de stadig følte sig trygge og set.
Derudover indgik jeg i en helt anden kultur, hvor jeg skulle tillære mig nye sociale koder og andre rutiner end de danske. Det var ekstremt udviklende for min person.
Pædagogmedhjælper - Sydbyens Børnehus afd. Blomsterhaven (2021-2023)
Jeg lærte en masse om at indgå i et dejligt kollegaskab, hvor vi sparrede med hinanden, når der opstod udfordringer.
Derudover var jeg ad to omgange fast tilknyttet et barn, der havde brug for ekstra støtte.
Det blev tydeligt, at ‘mit hjerte banker’ for dem, der har det svært. De børn var der mange af i huset, og dem oplevede jeg at blive en særlig støtte for.
Pædagogmedhjælper - Troldehavens Børnehave (2020)
Jeg lærte at turde tage ansvaret - sige fra og til - og stole på min intuition.
Normeringerne var lave, så jeg blev kastet ud i pressede situationer, som jeg lærte at tackle med tiden.
STX, Haderslev Katedralskole (2017-2020)
REFERENCE:
DR FYN
Line Paarse,
Trafikvært
Telefon: 63 15 77 00
LYT MED (på nogle af de mindre kaotiske dage!)
KONTAKT MIG
KONTAKT MIG
Hvis du fandt mening i kaosset – så kontakt mig!
Clara Vilhelmine Lund Boytang
Mail: claralund@gmail.com
WhatsApp: +45 30 23 05 98 (da jeg pt. opholder mig i Ramallah, er det den bedste måde at få fat på mig)
